Om Henrik Scholz

Henrik Scholz - Kandidat Socialdemokratiet kommunalvalg 2025

Jeg er født og opvokset i Tønder Kommune og har dybe rødder i lokalområdet. Min hverdag deles mellem mit arbejde i kvalitetsafdelingen hos Hydro Precision Tubing i Tønder og familielivet hjemme i Løgumkloster. Min karriere hos Hydro startede tilbage i år 2000 i produktionen hos HYCOT – i netop Løgumkloster.

Fritiden bruger jeg primært sammen med familien, men jeg sætter også pris på at fordybe mig i IT og elektronik – en mangeårig interesse, som jeg finder både ro og glæde i.

Jeg vil blandt andet arbejde for at styrke bosætningen i hele vores kommune – med særligt fokus på børnefamilier. Det er vigtigt, at vi både på kort og lang sigt skaber attraktive rammer for at leve og bo i Tønder Kommune.